Fordele
Med Celloc® varmebehandling opnås en række fordele, der gør det meget velegnet til udsatte steder, hvor der er behov for større varighed. Det kan være facader, terrasser, legepladser m.m.
Der opnås markant forøget holdbarhed, stærkt forøget formstabilitet, nedsat fugtoptag samt større isoleringsevne. Træet mørkfarves af behandlingen.
Grundet den større formstabilitet holder overfladebehandlinger længere.
De nævnte fordele opnås både for nåle- og løvtræ.
Varigt
Med varighed menes modstandsdygtighed mod svampeangreb.
Yderpunkterne m.h.t. risiko for nedbrydning ved svampeangreb er et indendørs opvarmet rum som det ”sikreste” og udendørs nedgravet i jord som det ”farligste”.
Med Celloc® varmebehandling af træ kan alm. nordiske træarter som rødgran, skovfyr, bøg og ask opnå en varighed som gør dem velegnet til anvendelse udendørs uden jordkontakt; disse steder ville man typisk anvende trykimprægneret træ, ceder el.lign.
Anvendelse i direkte jordkontakt er ikke tilrådeligt. For yderligere oplysninger – kontakt os venligst.
Formstabilt
Celloc® varmebehandlet træ er mere formstabilt end ubehandlede/imprægnerede træarter. Dette giver sig udslag i langt færre problemer med uønskede kastninger; færre problemer med fer og not der skilles ad, færre problemer med efterfølgende revnedannelser og færre problemer med udtræk af befæstigelse.
Man kan sige at Celloc® varmebehandling får træet til at ”arbejde færdigt”. Ubehandlet eller imprægneret træ monteret på en facade er normalt 2-3 år om at finde sin ”endelige” form. Dette fænomen ses ikke med Celloc® varmebehandlet træ – det forandrer i praksis ikke nævneværdigt form eller størrelse efter montering.
Som tommelfingerregel kan nævnes at svind og kvældning er nedsat med minimum 50 % (i forhold til ubehandlet gran/fyr) – for nærmere angivelser af værdier se under afsnittet ”TMT-certificering”.
Tørrere
Træ er hygroskopisk, hvilket betyder at dets fugtindhold indstiller sig i forhold til det omgivende miljø. Man kan sige meget nøjagtigt hvor meget vand et bestemt træmateriale vil indeholde efter nogen tids eksponering under bestemte vilkår.
Celloc® varmebehandling ændrer træets hygroskopicitet til et lavere fugtindhold end før varmebehandlingen.; træets ligevægtsfugtighed er nedsat set i forhold til ikke-varmebehandlet træ.
Hvor meget ligevægtsfugtigheden for Celloc® varmebehandlet træ er nedsat kan ses i afsnittet TMT-certificering.
Som tommelfingerregel siges at risikoen for svampeangreb er stærkt reduceret så længe træmaterialet indeholder under 20 % fugtighed.
For at illustrere dette vises i skemaet herunder resultatet af et kontrolleret forsøg med måling af forskellige trætypers varierende fugtindhold set over en efterårsperiode. Der er anvendt 3 typer træ; ubehandlet fyr; CCA (tryk)-imprægneret fyr og varmebehandlet fyr.
Der er både anvendt en overfladebehandlet (malet) og en ikke-overfladebehandlet variant af hver trætype. Der er 2 tydelige tendenser – de malede brædders fugtindhold svinger ikke nær så meget som de ikke-malede brædders; dog ser man at fugtindholdet for de malede brædder stiger støt i perioden og fugtindholdet er betydeligt lavere end for de ubehandlede brædder.
For både de malede og ikke-malede brædder ses at fugtindholdet for det varmebehandlede træ er markant lavere – fugtindholdet er omtrent det halve af både det ubehandlede og trykimprægnerede træ.
Isoleringsevne
Efter varmebehandling er træets evne til at lede varme nedsat; dette tilskrives dets generelt lavere fugtindhold og lidt lavere densitet end ikke-varmebehandlet træ.
Følgende værdier er opnået ved afprøvning af varmebehandlede emner og sat i en sammenligning med den generelt benyttede værdi for nåletræ.
λ- værdi varmebehandlet gran:
0,078 – 0,092 W/(m2-K)
λ- værdi, generel angivelse nåletræ:
0,13 W/(m2-K)
dvs. at varmebehandlet træ leder mindre varme (29 – 40 %) end ikke-varmebehandlet træ. Ved afprøvninger af varmebehandlet træ anvendt som vinduesrammer opnås en bedre isoleringsevne for rammen.
Farveændring
Celloc® varmebehandling ændrer træets farve. Farven på nåletræ skifter fra den traditionelle svagt gullige farve til en nøddebrun tone.
For løvtræarter som ask, bøg o.lign ændrer farven sig i retning af teak & mahogni – se mere herom under ”Anvendelse” – ”løvtræ”
Såfremt træet udsættes for solens UV-stråling grånes det (som alt træ gør); hvis dette skal undgås er man nødt til at arbejde med en pigmenteret overfladebehandling.
Farven kan i nogen grad styres i en bestemt retning. F.eks. producerer vi pt. bøg ved en temperatur der giver den an farve der minder meget om teak. Hvis temperaturen øges bliver farven betydeligt mørkere; olieret virker det nærmest sort.